Vanpee søger en produktansvarlig med el-teknisk baggrund


5. marts 2024

Vanpee kontor på Gammelager i Brøndby

Da vores kollega gennem 8 år har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en dygtig og engageret produktansvarlig med el-teknisk baggrund til at styrke vores team. Som produktansvarlig vil du få en central rolle i at sikre korrekt oprettelse af varer samt vedligeholdelse af produkt- og stamdata. Som vores nye kollega bliver du også ansvarlig for at håndtere tekniske forespørgsler vedrørende DIN-skinne materiel fra både vores kunder og interne sælgere.  

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Udvikle og opretholde kontakten med vores leverandører af elmateriel.
  • Ansvarlig for opretholdelse af produkter i økonomisystem og Product Information Management (PIM) system.
  • Sikre korrekt og effektiv vedligeholdelse af produktdata.
  • Oprettelse og vedligeholdelse af varer hos grossister.
  • Yde teknisk support vedrørende DIN-skinne materiel til både kunder og interne sælgere.
  • Besvarelse af telefonopkald og ordrehåndtering.

Din profil

  • Relevant el-teknisk uddannelse og erfaring.
  • Erfaring med produktadministration i økonomisystemer og PIM systemer.
  • Godt kendskab til ERP-systemer og MS Office pakken. Kendskab til Uniconta er en fordel, men ikke et krav.
  • Teamplayer med en positiv og proaktiv tilgang til arbejdet.
  • Struktureret og detaljeorienteret.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en dynamisk virksomhed med gode udviklingsmuligheder.
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone.
  • Lyse kontorlokaler i Brøndby.
  • Fast stilling med løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.

Hvem er vi?

Vanpee er leverandør af intelligent lysstyring og elmateriel. Gennem vores samarbejde med nogle af Europas dygtigste leverandører, kan vi tilbyde et bredt udvalg af kvalitetsprodukter og -løsninger til den professionelle del af elbranchen.

Vi er dedikerede til at levere produkter af højeste kvalitet og yde en fremragende service til vores kunder. Med vores ekspertise og erfaring har vi etableret os som en pålidelig samarbejdspartner for elinstallatører, rådgivende ingeniører, tavle- og maskinbyggere samt belysningsfabrikanter.

Vanpee er en del af Lagercrantz Group AB, en multinational koncern med mere end 70 selskaber i Europa, Indien, Kina og USA. Med over 2500 dedikerede medarbejdere er Lagercrantz Group AB kendt for sine værdiskabende tekniske løsninger og stærke position inden for forskellige industrier. 

Sådan søger du

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os din ansøgning vedlagt CV til Ken Røgen på mail: ker@vanpee.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Ken Røgen på tlf. 2425 9028.

Stillingen er med opstart hurtigst muligt og vi indkalder løbende til samtaler.

Vi ser frem til at høre fra dig!