Producent af lysstyringsudstyr og forkoblinger.
Helvar udvikler, producerer og markedsfører lysstyringssystemer samt elektroniske forkoblinger til belysningsindustrien.
Helvar er grundlagt i 1921 og har hovedkontor i den finske by Karkkila, hvor også kompetencecenteret for forkoblinger er samlet. Lysstyringssystemerne udvikles og produceres i Dartford, England. Herudover har Helvar salgskontorer og repræsentanter overalt i verden.
Helvar fastholder en lang tradition som frontløber ved at sikre, at deres produkter er af højeste kvalitet, har førsteklasses tekniske egenskaber samt at de lever op til gældende lokale bestemmelser.
Fremstiller forgreningsdåser, gruppeafdækninger og ISO-kasser af ekstremt høj kvalitet. Specielt velegnet til industriel brug.
Hensel blev grundlagt i 1931 og er i dag en af markedslederne hvad angår distribution af elektrisk energi (lav- og mellemspænding).
Foruden hovedkontoret i Lennestadt, Tyskland, har Hensel fabrikker, produktudvikling og repræsentanter fordelt over det meste af verden.
Et moderne og innovativt produktsortiment, kombineret med en stærk international tilstedeværelse gør, at Hensel i dag har en betydningsfuld position på internationalt plan.
Læs mere om Hensel
Hensel Productfinder:
Find din forgreningsdåse her
Find din KV gruppetavle her
Doepke fremstiller bl.a. fejlstrømsafbrydere (AC/DC), der er specielt velegnede til installationer med 3-fasede frekvensomformere.
Med kun få midler til rådighed, men med sprudlende energi og beslutsomhed, var grundlæggerne af Doepke med til at udvikle det første udstyr til beskyttelse af mennesker og dyr mod farlige berøringsspændinger.
Siden grundlæggelsen i 1956 har beskyttelsesudstyr til elektriske installationer været en af hjørnestenene. Doepke har i dag et af de mest varierede og omfattende udvalg af fejlstrømsafbrydere - med fejlstrømsafbrydere til frekvensomformere som det helt klare kerneprodukt.
Over 15 salgskontorer i Tyskland og mere end 30 i udlandet giver Doepke en stærk international profil med gode muligheder for fremtidig vækst.
Læs mere om Doepke
DIN-skinne komponenter af høj kvalitet med 5 års garanti.
NOARK Electric er en global leverandør af elektriske lavspændingskomponenter, der udvikler, producerer og distribuerer DIN-skinne komponenter af høj kvalitet til en overkommelig pris. NOARK tilbyder 5 års garanti på samtlige produkter.
NOARK Electric har regionale afdelinger i Shanghai, Prag og Los Angeles, og er en del af en koncern med mere end 25.000 ansatte.
Med store investeringer i produktudvikling arbejder NOARK med de nyeste teknologier, hvilket sikrer høj kvalitet og innovative produkter.
Ledningskanaler, kabel- og ledningsopmærkning - kort sagt, alt til elektrikeren med sans for kvalitet.
En af de helt store spillere på det elektriske verdensmarked er Legrand.
Tilbage i 1960'erne opkøbte en førtidspensioneret pilot et mindre isolator-støberi i Frankrig. Her, godt 50 år senere, har det verdensomspændende franske firma, Legrand Group, en årlig omsætning på ca. 3,5 milliarder euro - svarende til over 26 milliarder danske kroner, fordelt på godt 130.000 varenumre.
De omkring 32.000 ansatte samt et utal af repræsentanter i mere end 180 lande arbejder hver dag på at fastholde og øge Legrands position som en af de stærkeste spillere på det internationale marked.
Legrand Group ekspanderer og ejer i dag firmaer som bl.a. Bticino, Cablofil, Pass & Seymore, Planet Wattohm, Van Geel, Fael og mange flere.
Ejerskabet af bl.a. disse virksomheder gør, at Legrand Group i dag er verdens største producent af afbrydere og stikkontakter, med en markedsandel på ca. 19 %.
Læs mere om Legrand
Produkterne fra Casambi bruger Bluetooth Low Energy til at skabe en direkte forbindelse mellem mobil/tablet og lyskilde.
Casambi er helt klart markedsleder inden for moderne trådløse lysstyringssystemer baseret på Bluetooth Low Energy. Casambi blev grundlagt i 2011 af det finske makkerpar Timo Pakkala og Elena Lehtimäki.
Persondetektering - Akustiske og passive IR detektorer (PIR) til automatisk registrering af personers tilstedeværelse.
I mere end 30 år har detektering af mennesker været grundpillen i den svenske virksomhed, Extronic Elektronik AB.
Med udgangspunkt i erfaringer fra alarmbranchen videreudviklede forretningen sig i 1980'erne til også at omfatte persondetektering i forbindelse med belysning.
Et par af Extronics helt klare fokusområder er energibesparelse og komfort.
Læs mere om Extronic
Italienske Raytech har verdens bredeste udvalg af tilbehør og komponenter til elektriske kabler.
Lidenskab for design og innovation har gjort det muligt for Raytech at fremstille nye eller forbedrede produkter ekstremt hurtigt uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vanpee har valgt at markedsføre de små kompakte samledåser, som leveres klar til brug fyldt med blød og giftfri gel. Med en IP klasse 68 er de både støv- og vandtæt og kan både graves ned og nedsænkes i vand.
Læs mere om Raytech
Color Kinetics fremstiller dynamiske LED-belysningssystemer med LED armaturer i TW/RGB samt DMX styring.
Med den rette belysning af bygninger, facader og kunst er det muligt at fremhæve form og æstetik. Color Kinetics' lysstyringssystemer er særdeles velegnet til at fremhæve arkitekturen på bygninger, broer, tunneller m.m., så de skiller sig ud fra mængden og imponerer.
Color Kinetics blev grundlagt i 1997 og var den første producent dedikeret til at designe og markedsføre dynamiske LED-belysningssystemer. I dag finder man Color Kinetics installationer på over 34.000 placeringer i mere end 100 lande verden over. Mange af installationerne har kørt kontinuerligt, 24 timer i døgnet, syv dage om ugen i næsten et årti.
Læs mere om Color Kinetics
VANPEE I NORDEN
Vanpee Sverige
Vanpee Norge
SOCIALE MEDIER
Følg os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Følg os på YouTube