5. oktober 2018
Den nye installationsbekendtgørelse, som afløser stærkstrømsbekendtgørelsen, er trådt i kraft 1. juli 2017. I en overgangsperiode frem mod 1. juli 2019 har du mulighed for at arbejde efter enten installationsbekendtgørelsen eller stærkstrømsbekendtgørelsen. Læs mere om overgangsperioden mellem de nye og gamle regler på Elsikkerhedsregler.dk
Når overgangsperioden slutter 1. juli 2019, skal du som udgangspunkt altid arbejde efter de nye regler, når du udfører en ny installation.
Det betyder, at en installation skal være fordelt på mindst 2 HPFI'er. Det skyldes, at en HPFI ikke må afbryde alle grupper, herunder at en enkelt fejl ikke må være skyld i, at hele installationen bliver afbrudt.
Vanpee har ønsket at være på forkant med den nye installationsbekendtgørelse, og har sammensat et sortiment af færdige boligtavler, som opfylder kravene til 2 HPFI'er i en boligtavle.
Standardsortiment er vist nedenfor, men ønsker du at høre mere om vores nye boligtavler, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 44 85 90 00.
Få skarpe tilbud og gratis viden direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.