Vanpee's nye lokaler på Gammelager 15


Vanpee skilt på Gammelager 15 i Brøndby

23. oktober 2019

Renoveringen af Vanpee's nye domicil på Gammelager 15 i Brøndby skrider planmæssigt frem, og vi glæder os til at fremvise det flotte resultat, når vi er på plads mandag den 4. november 2019.

Vi har selvfølgelig ikke sparet på vores belysningsløsninger, som kan opleves alle steder inde i bygningen såvel som udenfor. Du vil bla. kunne se det sidste nye i døgnrytmelys med Amber natlys, som ofte bliver brugt af hospitalerne. Endvidere lys der indikerer indeklimaet, bla for høje CO2 og temperatur-niveauer samt en helt ny grafisk løsning, hvor vi integrerer lyset op i en CTS Tridium platform. Udover dette vil du også kunne se vores helt nye lysserver, hvor vi via en standard Windows PC kan få hele belysningsystemet op på en plantegning, hvor man kan betjene og justere på sit anlæg. Du er altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og få en rundtur i denne spændende verden af lys.

I uge 44 starter vi med at flytte lageret, og vi håber derfor på forståelse for, at der eventuelt kan forekomme uregelmæssigheder i leveringstiden i denne uge. Fredag den 1. november flytter vi kontoret, og fra kl. 12 bliver vores IT system lukket ned. Efter dette tidspunkt har vi derfor ingen mulighed for at checke lagerstatus, priser eller oprette ordrer. Vi beder derfor om, at alle henvendelser sker før kl. 12 og helst dagen før.

På gensyn på Gammelager 15 i Brøndby.