Komplet system med enkelt installation for persondetektering i mindre lokaler


Extronic logo

30. november 2020

Illustration af kontor med PD230 system med PIR sensor, strømforsyning og tryk
PD230 system med PIR sensor, strømforsyning og kabel


Nem installation

PD230 består af et strømforsyningsmodul PS230 samt en PIR-sensor PD231 med et 3meter kabel mellem modul og sensor. Systemet er beregnet til styring af belysningsarmaturer i fx. kontorlokaler, og installationen af PD230 er meget enkel. Strømforsyningsmodulet PS230 kan som oftest erstatte samledåsen, som allerede sidder i den eksisterende samling, og det er derfor ikke nødvendigt at trække ekstra strømkabel. Den fungerer både som strømforsyning, effektrelæ og enkelt logikmodul. Tryk for manuel tænd/sluk kan tilsluttes. PS230 indeholder endvidere tilslutning til jord.

Udskiftelig linse optimerer detekteringsområdet

Som det også er gældende for de øvrige PIR-sensorer fra Extronic kan linsen på PD231 udskiftes, således at sensorens detekteringsområde kan optimeres. Se de mange forskellige linser i Extronics Linsebibliotek med beskrivelse af vinkel og rækkevidde. PD231 leveres som standard med linse nr. 15 som har 58 sensorfelter i tre lag. Rækkevidden er 40 meter med en vinkel på 100o og er velegnet til placering i hjørner.

Funktioner

PD230 har nogle smarte funktioner, der gør det muligt at tilpasse belysningen i ethvert lokale. Der kan tilsluttes en afbryder, så brugeren selv kan tænde og slukke for lyset. Hvis nogen glemmer at slukke for lyset, vil systemet sørge for at det slukkes. Systemet fungerer som en kombination af en trappeautomat og en tilstedeværelsesdetektor. PIR-sensoren har en indbygget lyssensor, der hjælper med at tænde lyset ved tilstedeværelse, hvis dagslyset ikke er tilstrækkeligt. Med PD230-løsningen fra Extronic får man altså et system, hvor brugeren tænder lyset, hvis der er behov for det, hvorefter det selv slukker ved hjælp af PIR-sensoren, hvis den registrerer, at der ikke er tilstedeværelse i lokalet.

Hvordan ser en installation ud?

Koblingsdiagram af PD230 system

Denne illustration viser, hvordan et PD230-system kan se ud. PS230 er monteret på ydersiden af den eksisterende samledåse. Dette gør det muligt at trække ledningerne direkte ind i PD230. Kablet til afbryderen er brudt og er i stedet forbundet til strømforsyningen. I alt kan op til fem PIR-sensorer forbindes og arbejde sammen.