Lad din Helvar styring vise dig CO2 niveauet


19. november 2020

I vores nyindrettede lokaler i Brøndby har vi sammen med vores Helvar styring installeret et armatur, som kan vise, om CO2 niveauet er for højt.


Mennesket udånder hver dag kuldioxid (CO2) svarende til 900 g pr. dag, og ved at forbruge ilt og afgive kuldioxid gennem ånde og sved kan vi ikke undgå, at det også optræder i indeklimaet. For høj koncentration af CO2 kan medføre ubehag i form af hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Måling af koncentrationen af CO2 skal derfor give en indikation af, om personbelastningen i lokalet er passende i forhold til rummets ventilation. Overskrides grænseværdierne, er det derfor vigtigt at forbedre luften i lokalet. Dette kan gøres ved at have en tilstrækkelig mekanisk ventilation i bygningen, men hvis der ikke er installeret en sådan, er det nødvendigt med hyppige, kortvarige og kraftige udluftninger om vinteren, mens man om sommeren kan sætte vinduerne på klem.

Som i så mange andre kontorlokaler i Danmark, har Vanpee endnu ikke fået installeret et effektivt ventilationssystem, hvilket kunne medføre dårligt indeklima med for få udluftninger i løbet af en arbejdsdag. I stedet har vi via vores Helvar Digidim styring installeret en CO2 sensor, som sammen med et RGB armatur indikerer CO2 niveuet på vores kontor. Nu kan vi via farverne grøn, gul og rød se, hvornår det er nødvendigt at lufte ud. Denne løsning kan på en simpel måde arbejde sammen med vores velkendte routersystem fra Helvar.

Nedenfor ses de tre situationer, hvor grøn indikerer et lavt CO2 niveau, orange et forhøjet niveau og rød, at det er tid til at lufte ud, da koncentrationen af CO2 er for høj.