Hvilken fejlstrømsafbryder (RCD) skal man bruge til en varmepumpe?


23. juni 2021

 

Det korrekte og ikke særlig brugbare svar er: som producenten anviser.

 

Som udgangspunkt vil en 1-faset varmepumpe kræve en type F og en 3-faset varmepumpe vil kræve en type B.

Hvis ikke producenten oplyser hvilken type fejlstrømsafbryder, der skal bruges, eller de ikke anbefaler en særlig type, så betyder det som udgangspunkt, at der ikke er nogen begrænsning, og du kan bruge en type A (HPFI).
Det kan dog også skyldes, at producenten har “glemt” at angive typen.

De lidt større varmepumper er typisk bygget efter maskindirektivet og EN60204-1. Her er det alene fabrikantanvisninger, der kan afgøre, hvilken type RCD der skal anvendes.

1-fasede varmepumper
De lidt mindre varmepumper – de gængse til boliger – er som udgangspunkt bygget efter EN60335-2-40 standarden. Den tillader lækstrømme på indtil 10mA for varmepumper, der er frit tilgængelige (16.2).

En type A RCD (HPFI) er bygget til maksimalt 6mA DC (EN61008-1 – 9.21.1.4), og den kan derfor kun anvendes, såfremt producenten har lavet varmepumpen “bedre” end hvad standarden foreskriver.

Type F RCD (en type vi normalt ikke bruger i Danmark) er bygget til 1-fasede belastninger og maksimalt 10mA DC (EN62423 – 5.1). Listeprisen er under halvdelen af en type B, og den vil være det umiddelbare valg til 1-fasede varmepumper.

Kilde: elråd.dk

 

 

Vanpee kan tilbyde Type F fejlstrømsafbrydere som både 2-pol og 4-pol,
25A, 40A og 63A i 30mA.

 

Link til Type F fejlstrømsafbrydere