DALI-2 – Den globale standard for digital lysstyring


1. april 2020

 

DALI – Digital Addressable Lighting Interface, er en standardiseret digital protokol til lysstyring, som første gang blev introduceret i slutningen af 1990'erne. Siden hen har protokollen udviklet sig og gennemgået en række revisioner. Resultatet er en version 2 af DALI-standarden, også bedre kendt som DALI-2.

Nye muligheder og funktioner med DALI-2

DALI sikrer, at forkoblinger af forskellig fabrikat kan kommunikere sammen. Dette betyder, at man frit kan vælge armaturer fra forskellige leverandører, så længe de er udstyret med DALI forkoblinger.

Det vigtigste princip for DALI er interoperabilitet og DALI-2 hjælper med at udfylde de huller der var i den originale standard. I DALI-2 er der tilføjet nye funktioner og introducerer standardisering af kontrolenheder, herunder trykknapmoduler, potentiometre, digitale inputmoduler, lys- og tilstedeværelsessensorer m.fl. Med DALI-2 er der samtidig åbnet op for nye muligheder hvad angår kontroludstyr, her kan bl.a. nævnes standarder for LED drivere, farvestyring, lysdæmpere og relæmoduler. Med DALI-2 standarden kan man frit vælge hvilket udstyr der skal være på både input- og outputsiden, hvilket giver installatøren større frihed og flere muligheder.

DALI-2 er bagudkompatibel og kan benyttes med udstyr som overholder den oprindelige DALI-protokol.

Kig efter DALI-2 logoet

For at få ret til at mærke udstyr med et DALI-2 logo skal det certificeres. Alt DALI udstyr skal testes, hvorefter DiiA (Digital Illumination Interface Alliance) skal godkende testresultaterne, før producenterne har ret til at benytte DALI-2 logoet. Det er desuden kun medlemmer af DiiA, der kan certificere deres DALI-2 produkter.

Alt udstyr som ikke er mærket med logoet, kan derfor ikke betragtes som DALI-2 udstyr. Dette på trods af, at udstyret er produceret efter standarden.

På DiiAs hjemmeside kan du se alle DALI version 1 og DALI-2 certificerede produkter. 

Verdens første DALI-2 produkt lanceret i 2017

Helvar var de første i verden til at lancere et DALI-2 certificeret produkt. Siden hen har Helvar fortsat i spidsen af denne teknologi og har lanceret adskillige DALI-2 certificerede produkter, herunder deres Digidim 905, 910 og Imagine 920 routere, som er certificerede som ’single master application controllere’.

Med Helvars routere får du funktionerne fra et komplet lysstyringssystem i ét produkt. Det reducerer kompleksiteten og omkostningerne samtidig med at systemet nemt kan udvides og tilpasses forskellige behov. Belysning og systemenheder, såsom sensorer og trykpaneler, kan forbindes til samme DALI netværk, hvilket gør installationen simpel, hurtig og nem.

Se hele vores udvalg af Helvar her.

Fordele ved DALI

Helvars DALI system tager udgangspunkt i en router, som placeres i eltavlen. Via to ledninger (en bus-forbindelse) sikrer routeren DALI kommunikation mellem alle DALI enheder i bygningen. Styresystemet er derfor fleksibelt uden decentrale styrebokse. Kommunikationen med bussen og installationen af denne er simpel og driftssikker. DALI er et system, hvor hver enhed har én adresse og derfor kan reguleres, tændes og slukkes individuelt.

  • Med DALI kan man individuelt styre forskellige armaturer eller forkoblinger i samme system.
  • Armaturer tændes og slukkes digitalt.
  • Mulighed for simpel gruppering og programmering af forskellige lysscener.
  • Risikoen for fejlkobling minimeres, da styrelederne til de digitale signaler er uden polaritet (plus/minus).
  • Tovejskommunikation mellem forkobling og centralstyring.
  • Lyset styres via datakommunikation som sendes fra DALI controlleren. Relæfunktionen er integreret i DALI og der er derfor ingen behov for kontaktor og relæ i installationen.
  • Nemt at skifte funktioner når systemet er installeret og konfigureret, herunder ændring af scener, gruppering, armaturets virkemåde osv. Det kræver ingen ændringer i installationen, men kan løses med programmering.
© 2021 Vanpee A/S Alle rettigheder forbeholdes