Color Kinetics Luminous Textile


Color Kinetics logo

16. december 2020

Paneler med lys, struktur og dynamisk indhold

Lysende stofpaneler ved loungeområde
Lysende stofpaneler med firkanter i forskellige farver bag loungeområde

 

Luminous Textile fra Color Kinetics er stofpaneler med flerfarvede LED-dioder. Panelerne findes i mange forskellige størrelser og kan arrangeres på utallige måder, så du helt selv kan vælge den rigtige sammensætning. Opret en stor stemningsvæg med flere paneler side om side, følg stigningen af en trappe med forskudte paneler, eller placer panelerne individuelt på væggen og vis indhold på tværs af dem. Mulighederne er mange. Luminous Textile giver ultimativ kreativ frihed til at lege med farver, bevægelse, struktur og lys.

Lydabsorberende egenskaber

Kombinationen af de elementer der bruges i panelerne skaber akustiske egenskaber som absorberer lyde. I modsætning til hårde materialer som glas, beton og stål der forstærker støj, hjælper Luminous Textile med at dæmpe lyden og blødgøre ekko. Panelerne er derfor både praktiske såvel som dekorative og er særligt velegnede i kontorlokaler, receptioner, restauranter, hospitaler og loungeområder i lufthavne. 

Nemme at installere

En væg eller et loft – ét eller flere paneler – to kabler pr. panel. Det er alt hvad du behøver. Luminous Textile paneler leveres som en integreret løsning og skal derfor blot monteres på væggen eller i loftet ved hjælp af de medfølgende beslag eller magneter. Når panelerne er installeret, skal der blot tilsluttes strøm og herefter kan panelerne forbindes via en Ethernet-forbindelse.

Nemme at styre

Luminous Textile er en integreret løsning uden eksterne drivere, komplicerede controllere eller andet udstyr. Det er nemt at styre panelerne med enhver enhed, der er tilsluttet netværket f.eks. en smartphone, computer eller tablet.

Med Color Kinetics Content Manager-software kan dynamisk videoindhold uploades til panelerne. Color Kinetics har en lang række videoer på deres hjemmeside til dette formål. Det er også muligt at uploade egne videoer med Color Kinetics’ software, for at skabe et personligt udtryk. Panelerne kan styres med den medfølgende fjernbetjening eller via DiscoverMe-app’en til Android eller Apple enheder.

Anvendelsesområder

Detail

Hvide paneler med lys i butiksloft
Hvide paneler med lys i loftet af en tøjbutik


Jo længere tid folk opholder sig i butikken, jo mere sandsynligt er det, at de køber noget. Luminous Textile skaber magiske effekter overalt fra butiksvinduer til prøverum. Panelerne skaber blikfang og kan være med til at forstærke et brands personlighed og identitet og er med til at guide kunder gennem butikken. Panelerne fungerer desuden som en velkommen distrahering og kan reducere opfattelsen af ventetider og kø i prøverum eller ved kassen.

Restauranter og hoteller

Lysende stofpaneler i en bar
Stofpaneler med grønt lys og mønster bag en morgenmadsbuffet på et hotel


Luminous Textile skaber fortryllende oplevelser, der forbedrer hoteller, barer og restauranter. Panelerne kan vise en smuk solopgang i morgenmadslokalet, forvandle en restaurant til en udendørsservering med udendørs scener, eller skabe stemning på barer og klubber med køligt og farverigt diskotekindhold. 

Kontor

Lysende stofpaneler i reception
Lysende stofpaneler i kontor


De lysende paneler fra Color Kinetics er den perfekte måde at fremhæve din virksomheds personlighed på. De tilføjer den inspiration, der stimulerer kreativitet, forbedrer produktiviteten og fremmer kontorlivet. Med panelernes lydabsorberende egenskaber er de desuden med til at forbedre koncentrationen og fremme trivsel.

Hospitaler

Lysende stofpanel i sengestue på hospital
Gravid til jordemoderbesøg kigger på blåt lyspanel i undersøgelsesrum


Hospitalsbesøg får ofte folk til at føle sig ængstelige. Luminous Textile kan skabe en positiv distraktion med beroligende og dynamisk videoindhold i f.eks. venteværelser. Patienterne kan slappe af, personalet føler sig mere energiske og behandlingen går lettere.