Allan Henriksen er ny medarbejder hos Vanpee


 

Det er med stor fornøjelse vi kan informere, at vi pr. 1. april 2021 har ansat Allan Henriksen som Sales & Technical Support hos Vanpee.
Allan er bosat i Klarup ved Aalborg, og hans opgaver vil være rådgivning og teknisk support på vores lysstyringer både telefonisk og ved besøg, samt programmeringsopgaver af såvel Helvar Dali som Casambi anlæg, primært i Jylland.

Allan kommer fra en stilling som projektkonsulent hos Højager Belysning, og har tidligere arbejdet 20 år som elektriker. Siden 2014 har han været formand for den lokale fodboldklub, og dyrker derudover boksning og styrketræning som hobby. Og så har han som sidebeskæftigelse eget firma, hvor han tilbyder komplette arrangementer til enhver festlig begivenhed, hvor lysshows kan være en del af pakken.

Med en ekstra ressource i det jyske glæder vi os til at kunne yde en endnu bedre rådgivning og support, og det er med store forventninger, vi byder Allan velkommen hos Vanpee.