Østre Landsret


Ny Østre Landsret indgangsparti

Foto: Anklagemyndigheden

Spots og ovenlysvinduer i Østre Landsret


Østre Landsret behandler ankesager fra byretterne på Fyn, Sjælland og Bornholm samt Færøerne og Grønland. I mere end 100 år har landets anklagere ført sager i Østre Landsret på Bredgade i indre København. Men trods bygningens historie og smukke ydre var der brug for mere moderne rammer til at understøtte et tidssvarende domsstolssystem med de sikkerhedsmæssige aspekter dette medfører.

Den nye Østre Landsret er opført på Trælastholmen i Nordhavn og rummer i alt 16.000 m2 fordelt på seks etager. Den nye bygning indeholder 20 retssale hvoraf den største er på 323 m2 og de mindste på omkring 100 m2. Udover retssale finder man i den nye bygning både forhal og ventearealer, administrative lokaler samt café og kantine med tilhørende produktionskøkken.

Udadtil ligner den nye Østre Landsret i Nordhavn ethvert andet projekt fra Vanpee, men indenfor gemmer sig en komplet Helvar DALI-2 lysstyring med de helt nye Imagine 950 DALI-2 routere samt DALI-2 320 PIR sensorer og 321 multisensorer. Med fuld integration til CTS og udvidede muligheder for ændring af setpunkter og tider, sætter opgaven nye standarder for anlæg af den størrelse.

Bæredygtigt byggeri

Trælastholmen i Nordhavn var inden opførelsen af den nye Østre Landsret præcertificeret som et bæredygtigt kvarter og samtidig blev der i grundkøbsaftalen stillet krav om, at opførelsen af den nye bygning skulle bæredygtighedscertificeres efter DGNB-standarden. DGNB måler bl.a. livscyklus af byggematerialer, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed samt indeklima med mere.

Lige fra projektets spæde start har der altså været fokus på energibesparende løsninger og bæredygtighed.

Med en Helvar DALI-2 løsning har den nye Østre Landsret fået den mest moderne lysstyringsløsning certificeret efter de nyeste standarder. Løsningen er særdeles fleksibel og leverer energistyring og komfort. Ved brug af Helvar PIR og multisensorer opnås energibesparelser, da lyset kun er tændt, hvis der registreres tilstedeværelse. På kontorer og gangarealer er der tilføjet dagslysregulering og lyset reguleres derfor alt efter mængden af dagslys i lokalet, hvilket sparer yderligere på både energiforbrug og elregning.

Projektet er udført i tæt samarbejde med SIF gruppen A/S og Nordomatic.

Receptionsområde i Østre Landsret

Foto: Anklagemyndigheden

Trappe i Østre Landsret
Gangarealer i Østre Landsret
Anvendte produkter