Vestegnen HF & VUC
Vestegnen HF & VUC tilbyder unge og voksne uddannelse på deres to afdelinger i hhv. Albertslund og Rødovre. Skolerne har knap 2500 kursister og 200 ansatte. Fra april 2015 til juli 2016 blev afdelingen i Rødovre opført og projektets temaer var transparens, fleksibilitet og åbenhed.
Vanpee har leveret intelligent DALI lysstyring til afdelingen i Rødovre. Der er placeret DALI routere i eltavlen, som er internt forbundet via en Ethernet switch. Der er opsat PIR sensorer til persondetektering og i områder hvor der ønskes dagslysregulering er brugt multisensorer. På lange gangarealer og i store områder er monteret hjørne PIR sensorer. Til betjening af lyset er anvendt paneler til tænd, sluk, manuel dæmpning samt scenariestyring.