Trådløs Casambi lysstyring


Casambi app på telefon og tablet på sort baggrund

 

Trådløs Casambi lysstyring gør det muligt at styre alle lamper med et enkelt klik. Casambi bruger Bluetooth Low Energy (BLE) til at danne et mesh-netværk mellem dine lyskilder, og lyset kan styres direkte fra en smartphone, tablet eller afbryder.

Den trådløse Casambi lysstyring er særdeles alsidig og kan anvendes uanset om der er tale om en lille butik eller en stor kontorbygning. Et ubegrænset antal Casambi-netværk kan kombineres ved hjælp af site-funktionen, så mange tusind armaturer kan styres sammen.  

Casambi er særdeles velegnet til renoveringsopgaver, da det ikke er nødvendigt at trække nye ledninger. Der er derfor store besparelser at hente på installationen. Casambi er desuden en ideel løsning til renovering af eksisterende belysningsarmaturer. I stedet for at kassere gamle armaturer og erstatte dem med nye, kan du nøjes med at erstatte de gamle lyskilder med LED og indbygge Casambi enheder i armaturerne. Casambi enhederne tilføjer funktioner som dæmp, justering af farvetemperatur (Kelvin) og RGBW-farver med mere.

Med Casambi lysstyring kan man:

  • Dæmpe lyset
  • Opsætte enkle eller komplekse scenarier med ét eller flere armaturer
  • Oprette animationer hvor scenarier skifter over tid – kan aktiveres af sensor, afbryder eller app
  • Lave tidsstyrede funktioner så al belysningen tænder og slukker på udvalgte tidspunkter
  • Styre lyset via sol op/sol ned
  • Justere farvetemperaturer (Kelvin) DT6, DT8
  • Styre RGBW farver DT6, DT8
  • Tænde og slukke samt skrue op og ned via trådløst tryk
  • Kommunikere med smartphone eller tablet via Bluetooth
  • Styre ét eller flere armaturer via app
  • Tage billeder af rum og styre belysningen direkte via billedet
  • Dele dit netværk og tillade andre at styre lyset
  • Oprette adgangskode

   

Fordele ved trådløs Casambi lysstyring

Symbol universel løsning

Universel løsning

Casambi er en universel løsning baseret på Bluetooth Low Energy, der som standard er indbygget i enhver smartphone, tablet og smartwatch. Casambi er det største Bluetooth-baserede lysstyringssystem på markedet og der er tusindvis af kompatible armaturer, drivere og kontrolenheder i Casambi systemet. Enhver producent kan indbygge Casambi enheder i deres produkter, hvorefter de vil være 100% kompatible med andre Casambi produkter på markedet.

Symbol med tablet

Nem programmering

Det er enkelt at programmere lyset med Casambi. App'en er enkel og nem at bruge for førstegangsbrugeren, og med blot ét tryk er du allerede i gang med at styre lyset. Brug din smartphone eller tablet til at styre lyset via Casambi app’en, eller brug tryk og trådløse bevægelsessensorer til at styre lyskilderne. I Casambi systemet kommunikerer armaturer og andre enheder direkte med hinanden, hvilket gør idriftsættelse simpel.

Symbol med mursten

Robust

I modsætning til Wi-Fi baserede belysningssystemer er Casambi ikke afhængig af en router eller gateway til at kommunikere med lyskilderne. Det trådløse lysstyringssystem danner i stedet et mesh-netværk mellem armaturer og andre Casambi enheder som f.eks. tryk og sensorer. Intelligensen distribueres over hele netværket hvilket betyder, at systemet tilpasser sig og fortsat fungerer, på trods af eventuelle fejl eller ændringer.

Symbol for fremtidssikkert

Fremtidssikkert

Med et trådløst Casambi lysstyringssystem er fremtiden sikret. Den gratis Casambi app opdateres regelmæssigt og firmwaren der er indbygget i Casambi Ready produkter, kan let opdateres trådløst via Bluetooth i app’en.

Efterhånden som Casambi Ready systemet vokser, åbner der sig desuden nye muligheder for at drage fordel af bl.a. Tunable White (TW) og Internet of Things (IoT).

     

Fem iPhones med Casambi app'en på skærmen


Casambi app

Person holder iPhone med Casambi app på skærmen

Casambi app’en fungerer som brugerflade i et Casambi lysstyringssystem, samtidig med at den fungerer som en ekstern gateway.

Casambi app’en er den nemmeste måde at styre lyset på. Med app’en kan man styre Casambi-aktiverede armaturer, lyskilder, enheder, sensorer og tryk med mere. Casambi app’en er enkel og nem at bruge, og med blot ét tryk er du allerede i gang med at styre lyset.

Casambi app’en er kompatibel med både iOS og Android enheder såsom smartphones, tablets og smartwatches. App’en er gratis at downloade og kan hentes i Google Play og Apple App Store.

QR kode til download af Casambi app i Google Play  QR kode til download af Casambi app i Apple App Store


Læs mere om funktionerne i Casambi app'en her eller se vores Casambi instruktionsvideoer. I videoerne gennemgår vi de mange funktioner i app’en f.eks. oprettelse af scenarier og animationer, tidsstyrede funktioner, styring af enheder og meget mere.

       

Vanpee er officiel forhandler af Casambi lysstyring

Vanpee er den eneste officielle forhandler af Casambi produkter i Danmark og vi har to Casambi certificerede medarbejdere.

Når du køber Casambi hos Vanpee, får du samtidig teknisk support på dine produkter. Det betyder, at der altid sidder en medarbejder klar til at hjælpe, hvis du har problemer med opsætning eller programmering i Casambi app’en.

     

Referencer

Vi har et stort udvalg af referencer fra forskellige projekter, hvor Vanpee har leveret Casambi trådløs lysstyring.

Kunst i glas på Holmegaard Værk
Hal i Kalundborg Kommune
Lamper hos Flos Scandinavia

Holmegaard Værk

Holmegaard Værk er Danmarks første og eneste eksisterende glasværk, som nu er omdannet til et museum, kulturcenter og udstillingsrum med en af Nordens største glassamlinger på mere end 42.000 stykker glas. På museet er lagt særlig vægt på belysningen, som gør materialer og udstillinger levende. Lyset styres af omkring 650 Casambi enheder, hvoraf de fleste er indbygget i armaturerne.

Haller i Kalundborg

Kalundborg Kommune har i løbet af 2021 udskiftet lyset i 11 haller til LED-belysning. Med en Helvar og Casambi lysstyring i alle haller bliver anlæggene optimeret, så hallerne får de rette lysscenarier alt efter brugsmønster og aktivitet. Derudover sørger PIR sensorer for, at lyset ikke brænder unødigt, hvilket sparer på energiforbruget. Den nye belysningsløsning har en forventet årlig driftsbesparelse på 600.000 kr.

Flos Scandinavia

Flos er et italiensk belysningsfirma, som er særlig kendt for deres kvalitetslamper i et unikt design. Vanpee har leveret og programmeret trådløs Casambi lysstyring til Flos Scandinavia’s showroom i Kuglegården. Flere hundrede Casambi enheder styrer lyset i Flos’ lokaler og lyset er opdelt i forskellige zoner, som personalet kan styre fra deres Flos Control® app på deres telefoner. Lyset kan ligeledes også styres fra to iPads.
 

  

   

Mere information om Casambi trådløs lysstyring