Doepke type B til solcelleanlæg


10. november 2022

Solceller på græsmark
Solcelleanlæg

 

Stigende elpriser har accelereret investeringerne i alternative energikilder som f.eks. solcelleanlæg.

Den tyske producent Doepke er særlig kendt for at fremstille kvalitetsprodukter i robust design og har et stort udvalg af type B, som er særlig velegnet til brug i installationer med bl.a. solceller.

Læs om Doepkes sortiment af type B herunder:

Fejlstrømsafbryder type B (AC/DC)

En fejlstrømsafbryder (AC/DC) i type B kan tåle rene DC jordlæksstrømme og er AC/DC følsomme ved frekvenser op til 150 kHz.

Doepkes fejlstrømsafbrydere (RCD) kan bruges til kommercielle og industrielle installationer med f.eks. frekvensomformere, skiftende strømforsyninger, solcelleanlæg og UPS udstyr med frekvensomformere uden transformere.

Doepkes fejlstrømsafbrydere type B fås i 4P i 30mA, 100mA, 300mA, 300mA (selektiv), 500mA og 500mA (selektiv) op til 125A.

    

Kombirelæ type B

Kombirelæet er en kombination af en fejlstrømsafbryder (RCD) og en automatsikring. Hvis du ønsker at spare plads i tavlen, er et kombirelæ type B derfor et oplagt valg, da det fylder mindre.

Doepkes kombirelæer i type B er AC/DC følsomme ved frekvenser op til 150 kHz og detekterer vekselstrømme (AC) og glatte jævn (DC) strømme. De er særlig velegnede til kommercielle og industrielle installationer hvor der anvendes systemer med elektronisk udstyr f.eks. frekvensomformere, solcelleanlæg og kranstyringer.

Kombirelæerne i type B fås i 1P+N og 3P+N i B- eller C-karakteristik i 30mA, 100mA og 300mA fra 6A til 32A.

     

Maksimalafbryder type B

Doepkes maksimalafbrydere af type B med fejlstrømsbeskyttelse beskytter udstyr, kabler og ledninger mod strøm og beskytter samtidig mennesker mod elektrisk stød. Maksimalafbryderne er AC/DC følsomme og kombinerer strømbeskyttelse med fejlstrømsbeskyttelse op til 250 A. De beskytter mod pulserende og AC strømme samt glatte DC strømme ved frekvenser op til 150 kHz.

Maksimalafbryderne med type B RCD er særlig velegnede til beskyttelse af systemer med elektronisk udstyr f.eks. 3-faset frekvensomformer, solceller, kranstyringer og industrianlæg.

Maksimalafbryderne af type B fås som 30mA eller som justerbar 0,3-1A fra 100A til 250A.