Generationernes Hus


Visualiseringer: ERIK arkitekter A/S

Foto: Jakob Lerche


Generationernes Hus på Aarhus Ø er et nyt og spændende boligkoncept udviklet af Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, med det formål at skabe øget livskvalitet gennem fællesskab på tværs af generationer. Huset samler 100 ældreboliger, 100 plejeboliger, 40 familieboliger, 40 ungdomsboliger, 24 boliger for mennesker med fysisk handicap og daginstitutioner med ni børnegrupper fra 0-6 år. Derudover rummer Generationernes Hus en lang række fælles faciliteter, til glæde for både beboere og besøgende fra nærområdet.

Vanpee har leveret et Helvar DALI Digidim lysstyringsanlæg til det 8 etagers højhus på over 27.000 etagekvadratmeter.

Lyset i fællesområder styres af Digidim 905 og Digidim 910 routere, som er placeret centralt i tekniktavlen. Routerne er forbundet internt via en Legrand Ethernet switch, som forsynes af en 9V strømforsyning. Både switch og strømforsyning er monteret på en DIN-skinne i tavlen.

Der er opsat Digidim 321 multisensorer for detektering af tilstedeværelse og dagslysstyring og til betjening af lyset er der afsat Digidim 444 mini inputmoduler bag fjedertryk.

Læs mere om byggeriet af Generationernes hus i 4. udgave af byggeplads.dk