TELEFONfabrikken Gladsaxe Kulturhus


Foto: Renoverprisen


Telefonfabrikken Automatic på Telefonvej i Gladsaxe blev indtil 1990 brugt til at producere telefoner, men med udbygningen af forstadskommunen Gladsaxe er fabrikkens placering gået hen og blevet mere central. Dele af fabrikken er derfor blevet omdannet til kulturhuset TELEFONfabrikken, som blandt andet huser et aktivt og levende spillested med plads til op til 500 gæster. 

Vanpee har leveret og programmeret et Helvar DALI lysstyringsanlæg til spillestedet i TELEFONfabrikken, som stod færdigt i august 2018. Lyset styres af Digidim 905 og Digidim 910 routere, som er monteret centralt i tekniktavlen.

  • Til detektering af tilstedeværelse er der i backstageområde og møderum installeret Digidim 321 multisensorer, og til betjening af lyset er afsat Digidim 444 mini inputmoduler bag fjedertryk.
  • I teknikrum, depot, gangarealer og birum er ligeledes opsat PIR sensorer til persondetektering.
  • Til betjening af lyset på toiletter, garderobe, foyer, lounge og publikumsareal er opsat iPads.
  • Ved aktivering af ABA anlæg er valgt Digidim 942 til styring af lys.