Vanpee søger salgskonsulent


19. november 2021

 

I samarbejde med 16 kollegaer vil du indgå i et dynamisk team, som alle har en klar forståelse for, at vi er til for vores kunder og i overensstemmelse hermed yder den service, dette kræver. Du skal vejlede og servicere vores eksisterende samt nye kunder, der består af rådgivende ingeniører, belysningsdesignere og installatører.

Din profil
Du har en relevant teknisk baggrund og solid erfaring fra elbranchen samt erfaring med projektsalg til det rådgivende niveau fra et lignende job. Du er kreativ og udadvendt og kan sætte dig mål og nå dem. Som den holdspiller du er, sikrer du i samarbejde med dine kolleger Vanpees fortsatte vækst. Endelig er du en habil IT-bruger og taler og skriver både dansk og engelsk. Du skal være indstillet på en vis rejseaktivitet i Danmark.

Dine arbejdsopgaver
• Udvikle samarbejdet med el-installatører
• Udvikle firmaets kompetencer inden for projektsalg
• Du skal agere som rådgiver og sparringspartner for at skabe den optimale løsning for kunderne
• Du har selvstændigt opgaveansvar, og da du selv planlægger og disponerer din tid, er det vigtigt, at du formår at overholde deadlines

Dine faglige kvalifikationer
• En solid, el-teknisk forståelse
• Kendskab til elbranchen
• Elektriker, el-installatør, el-ingeniør eller tilsvarende

Desuden er du/kan du
• Opbygge tætte relationer og opbygge troværdighed til el-installatørerne
• Styre ind-salg til store projekter
• Velformuleret på dansk og engelsk i skrift og tale
• Erfaren IT-bruger og arbejder sikkert og kvalitativt med MS Office; primært Word, Excel og Outlook

Vanpee kan tilbyde
Et spændende job i en dynamisk virksomhed med et stort potentiale.
En åben, inspirerende og veletableret virksomhed, hvor du kan være med til at påvirke udviklingen.
Mulighed for personlig og faglig udvikling.
Kvalitetsprodukter fra seriøse leverandører.
At du vokser sammen med virksomheden og bliver en del af et fasttømret team.
Nyistandsatte lokaler i Brøndby.
Fast stilling med løn efter kvalifikationer.

 

Er du interesseret i at blive vores nye medarbejder, bedes du sende din ansøgning og CV til Ken Røgen på mail: ker@vanpee.dk. Du er også velkommen til at ringe til Ken Røgen på tlf. 24259028, hvis du vil vide mere, ligesom du kan hente yderligere information på vores hjemmeside www.vanpee.dk.