Vanpee skal levere Helvar DALI lysstyring til det ny H.C. Andersens Hus i Odense


12. maj 2021

Rendering: Kengo Kuma & Associates, Cornelius Vöge, MASU planning

Vanpee skal levere et Helvar DALI lysstyringsanlæg til det ny H.C. Andersens Hus i Odense, som ender med at blive et eventyrligt museum med udspring fra de eksisterende bygninger omkring H.C. Andersens fødehjem og mindehal.

Bygningen er en helt særlig konstruktion med runde pavilloner og et hældende loft i forskellige vinkler. Det ny H.C. Andersens Hus er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma og er ikke kun en hyldest til H.C. Andersen, men er skabt som et billede på det fremtidige samfund, verden og by.

Byggeriet består af en række cirkulære former, som er organiseret uden hierarki og uden et egentligt centrum. Grønne hække i haven er arrangeret i et kurvet forløb og afspejler dele af den underjordiske struktur af udstillingsrum. De runde pavilloner er støbt på stedet i op til ni meter i diameter og skal danne ramme om butik, værksted og café. 

Der er lagt stor vægt på lyset i museet. Det er lyset der giver materialerne liv og i byggeriet er der værnet om rummet ved hjælp af hegn og træskærme for at gøre lyset blødere og varmere. I det originale hus rammer lyset H.C. Andersens smukke bord gennem de små vinduer, og denne effekt er forsøgt genskabt i museet. Vanpee skal levere Digidim 905 og Digidim 910 controllere som skal styre lyset i det ny H.C. Andersens Hus. Udover controllere skal vi levere sensorer, inputmoduler og skinneadaptorer.

Foto: Odense Bys Museer
Rendering: Kengo Kuma & Associates, Cornelius Vöge, MASU planning
Foto: Odense Bys Museer