Vanpee kan nu tilbyde Casambi kurser


26. oktober 2020

Som eneste officielle forhandler af Casambi produkter i Danmark samt certificeret Casambi partner kan Vanpee nu også tilbyde kurser i Casambi. Kurserne afholdes i vores nyindrettede lokaler i Brøndby.

Vanpee's tekniske supporter på Casambi, Mikael Zoega Rasmussen, har opnået den eftertragtede Casambi certificering efter at have gennemgået den nødvendige træning på Casambis træningscenter i Finland. Han er derfor fuldt klædt på til at undervise i Casambi og glæder sig til at undervise det første hold tirsdag den 27. oktober.

På billedet her til højre lægger han sidste hånd på de testkufferter, som skal bruges i Casambi undervisningen.

Casambikurset giver et generelt overblik over Casambis produkter, og gennem praktiske øvelser opnås et indgående kendskab til funktioner og programmering i Casambi app'en.

Dette kursus giver endvidere adgang til vores videoportal, hvor man kan finde en lang række Casambi instruktionsvideoer. Videoerne er korte og præcise, og naturligvis på dansk, og er en god hjælp, hvis man lige er kørt fast i en programmering.

 

Læs mere om vores Casambi kurser her, hvor du kan finde oplysning om indhold, tidspunkter og hvem du skal kontakte, hvis du er interesseret i at deltage i et Casambi kursus.

 

Vi sørger naturligvis for at overholde alle Covid-19 restriktioner, og det er derfor fortsat muligt og fuldt forsvarligt at deltage på vores kurser.

 

Nedenstående billeder er fra vores første Casambi kursus, hvor 3 medarbejdere fra SIF Gruppen den 27. oktober 2020 blev uddannet i Casambis fantastiske verden.