Vanpee er med i Verdens Vildeste Brobyggere 2022


2. juni 2022

Foto: Tomas Bertelsen


Vanpee er endnu en gang stolt sponsor i brobygningskonkurrencen Verdens Vildeste Brobyggere.

I år går det løs den 10. juni i Kanalbyen i Fredericia. Her skal tre hold af landets vildeste lærlinge og studerende bygge en gitterbro, en hængebro og en buebro over Kanalbyens 12 meter brede kanaler. På dagen har holdene kun syv timer til rådighed og konkurrencen foregår foran tusindvis af tilskuere samt et benhårdt dommerpanel med repræsentanter fra Cowi, Rambøll, Dissing+Weitling og 3F. 

Verdens Vildeste Brobyggere er en brobygningskonkurrence, uddannelsesmesse og folkefest i én og dagen byder derfor på masser af spændende aktiviteter, underholdning og boder. Se det vilde program her.

Igen i år skal de tre elektrikerlærlinge på holdene installere lys og styring, som afsløres når lyset tændes på broerne om aftenen den 10. juni. Vanpee har leveret trådløs Casambi lysstyring, som skal styre lyset på hængebroen og buebroen. Vi glæder os til at se resultaterne fra de to elektrikerlærlinge Andreas og Mads fra hhv. Bravida Danmark i Odense samt Din Elmand - en del af AB Electric A/S i Kolding.  

De tre hold er allerede trukket i arbejdstøjet og er i fuld gang med forberedelserne til konkurrencen, som det kan ses på billederne herunder.

Foto: Claus Fisker