×
×

Kundelogin

Husk mig
Glemt dit kodeord?
Ny kunde?

Nyt lysanlæg i Skibby Kino sikrer bedre lys og mindre energiforbrug

24. august 2020

Skibby Kino har fået nyt og moderne lysanlæg i biografsalen til glæde for både gæster og frivillige. Skibby Kino var en gang en privat virksomhed, men blev i 1984 overtaget og købt af foreningen Hornsherred Film. Foreningen driver stadig den dag i dag biografen, men tog i 1999 navneforandring til Skibby Kino. Biografen drives til dagligt af 49 frivillige.

Gamle installationer var en energisluger

Elforbruget har tidligere været en stor udgiftspost hos biografen i Skibby. En gammel lysdæmper har slugt en masse unødvendig strøm, som tydeligt har kunnet ses på elregningen. På denne baggrund blev det besluttet, at Skibby Kino skulle have udskiftet loftbelysningen i salen og lysdæmperne i maskinrummet, som blev installeret i begyndelsen af 1970. 

Takket være donationer fra Sjællandske Medier i 2019 på 20.000 kroner og senere fra Brandt af 1848 Fonden i 2020 på 5.000 kroner, blev det i februar 2020 besluttet, at arbejdet kunne gå i gang.

Vanpee har leveret lysstyring til Skibby Kino, i tæt samarbejde med Light-Tech v/Steen Bolbroe. Græse El-Teknik v/Morten Feld Jensen har været den ansvarlige installatør på projektet.

Ny energisparende løsning

Den nye løsning indebærer Light-Tech meterlys i loftfrisen, som erstatter de ca. 80 glødepærer. Halogenspots i loftet er udskiftet med 2 runde LED lamper på 60 cm fra ANTIDARK. Sidelamperne i biografen er blevet forsynet med LED, ligesom halogenspots ved scenen er skiftet til LED. Vanpee har leveret DALI lysstyring til biografen. Lyset styres af en DALI Digidim 905 router fra Helvar. Vanpees teknikkere har programmeret lyset i biografen og i denne forbindelse, er der oprettet forskellige scenarier, som styres fra et Digidim 135W panel.

Udskiftningen af lysanlægget og teknikken i maskinrummet blev udført fra d. 29. juni til d. 10. juli, så Skibby Kino var klar til at byde deres gæster velkommen igen efter sommerferien d. 25. juli – denne gang med endnu bedre lys.

© Vanpee A/S