Vanpee søger salgskonsulent til salg af Helvar lysstyring


8. januar 2024

Vanpee kontorlokale på Gammelager i Brøndby


Vi søger en engageret og resultatorienteret sælger til salg af Helvar lysstyring. Som en central aktør på markedet for intelligent lysstyring er Helvar kendt for deres innovative løsninger inden for både trådløs og fortrådet belysningsstyring. Hvis du har et indgående kendskab til belysningsstyring og ønsker at bidrage til at positionere Helvar på markedet for intelligent lysstyring, så er dette jobbet for dig!

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

Du skal etablere og vedligeholde relationer med vigtige interessenter i branchen. Dette inkluderer møder med installatører, rådgivere, arkitekter, CTS-huse og grossister for at præsentere Helvars lysstyringsløsninger.

Du bliver ansvarlig for at promovere og sælge Helvars styringsløsninger, herunder både trådløse og fortrådede systemer. Din opgave bliver at identificere og præsentere løsninger, der bedst matcher kundernes behov og krav.

Din profil

Stillingen kræver et indgående kendskab til belysningsstyring og DALI-standarden. Erfaring med trådløse løsninger til både styring og belysning vil være afgørende for at kunne rådgive kunder og sikre korrekt implementering af Helvars produkter.

  • Relevant teknisk baggrund samt erfaring med projektsalg fra lignende job
  • Selvstændig og proaktiv tilgang til salgsprocessen
  • Et godt netværk inden for installationsbranchen vil være en fordel
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • Evnen til at omsætte komplekse tekniske løsninger til klare og overbevisende salgsargumenter
  • Kendskab til IT-systemer, herunder MS Office

Da jobbet indebærer møder med interessenter på tværs af hele landet, kræves det, at du har kørekort og er villig til at køre primært på Sjælland, men også til andre dele af Danmark ved behov.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en dynamisk virksomhed med gode udviklingsmuligheder
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • Lyse kontorlokaler i Brøndby
  • Fast stilling med løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring

Hvem er vi?

Vanpee er leverandør af intelligent lysstyring og elmateriel. Gennem vores samarbejde med nogle af Europas dygtigste leverandører, kan vi tilbyde et bredt udvalg af kvalitetsprodukter og -løsninger til den professionelle del af elbranchen.

Vi er dedikerede til at levere produkter af højeste kvalitet og yde en fremragende service til vores kunder. Med vores ekspertise og erfaring har vi etableret os som en pålidelig samarbejdspartner for elinstallatører, rådgivende ingeniører, tavle- og maskinbyggere samt belysningsfabrikanter.

Vanpee er en del af Lagercrantz Group AB, en multinational koncern med mere end 70 selskaber i Europa, Indien, Kina og USA. Med over 2500 dedikerede medarbejdere er Lagercrantz Group AB kendt for sine værdiskabende tekniske løsninger og stærke position inden for forskellige industrier.  

Lyder det som noget for dig?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os din ansøgning vedlagt CV til Ken Røgen på mail: ker@vanpee.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Ken Røgen på tlf. 2425 9028.

Stillingen er med opstart den 1. marts 2024 og vi indkalder løbende til samtaler.

Vi ser frem til at høre fra dig!