Brug Doepkes DFS4 fejlstrømsafbryder (RCD) type B på byggepladsen


11. oktober 2021


Frekvensudstyret elektronisk udstyr såsom kraner, pumper, blæsere, save, kompressorer osv. bruges ofte på byggepladser. Disse kan generere rene DC reststrømme, som ikke kan detekteres af konventionelle type A eller type F fejlstrømsafbrydere.

Fejlstrømsafbrydere af type A tillader lækstrøm op til 6 mA og for type F op til 10 mA ved DC fejlstrømme - hvis DC fejlstrømmen er højere, er de ikke længere i stand til sikkert at opretholde deres beskyttelsesfunktion.

Doepke har udviklet en DFS4 fejlstrømsafbryder type B med en grænseværdi på 6 mA, som sikrer at en eventuel foran siddende fejlstrømsafbryder type A ikke ”bliver mættet” – og dermed ikke udkobler, hvis der opstår fejl. Hvis der sker fejl i det tilkoblede udstyr vil DFS4 fejlstrømsafbryderen registrere fejlstrømmen og man kan derfor lade sin type A fejlstrømsafbryder blive siddende, da den fortsat vil virke.

DFS4 fejlstrømsafbryder type B fra Doepke kan med fordel anvendes i eksempelvis byggestrømstavler, hvor der i forvejen sidder en foran siddende type A fejlstrømsafbryder.

Doepkes DFS4 type B fås i både 40A og i 63A.