Armaturløsninger til kontorer


22. februar 2021

 

Den rigtige belysning på arbejdspladsen er vigtig i forhold til både motivation og koncentrationsevne. Vanpee tilbyder paneler, pendler og armaturer med lysstyring, så du kan finde det helt rigtige lys til formålet og som designmæssigt går hånd i hånd med indretningen på kontoret.

Armaturerne fås med Helvar ActiveAhead eller Casambi styring.

Helvar ActiveAhead

ActiveAhead fra Helvar er en tilpasningsdygtig og energibesparende løsning, der bruger sensordata og kunstig intelligens til at genkende og huske brugernes bevægemønstre. Med ActiveAhead styres lyset på baggrund af brugernes adfærd og ActiveAhead vil derfor tænde, inden man træder ind i et rum. I fx gangarealer vil lyset tænde, inden man går ind i området og hurtigt dæmpe ned efter rummet forlades for derefter at slukke helt. Løsningen er særdeles velegnet til gangarealer, korridorer og indgangspartier.

Med Helvars ActiveAhead™ App kan man konfigurere og styre parametre, grupperinger, armaturer m.m.

Casambi

Casambi løsningen er baseret på Bluetooth Low Energy og er et trådløst system, hvor armaturer og andre enheder kommunikerer direkte med hinanden. Lyset kan styres via smartphones, tablets, EnOcean tryk eller Casambi Xpress tryk. Det kan endvidere styres via eksisterende afbryder. I modsætning til Wi-Fi baserede belysningssystemer, er Casambi ikke afhængig af en router eller gateway til at kommunikere med dine belysninger.

Uanset om man ønsker at styre lyset i et enkelt mødelokale eller en stor kontorbygning, har Casambi svaret. Et ubegrænset antal Casambi netværk kan kombineres ved hjælp af site-funktionen, så mange tusind armaturer kan styres sammen.

 

Se udvalget af armaturer her eller download nedenstående brochure for mere info.