Energibesparende lysstyring

Energibesparende lysstyring er et af de emner, der er på alles læber i øjeblikket. Især de seneste krav i Bygningsreglementet har skabt ekstra fokus på området og betyder, at styring/regulering af belysningen nu er et uundgåeligt parameter i opførelsen af en ny bygning eller en omfattende renovering.

Der er mange penge at spare ved at etablere energibesparende belysning. Ifølge Elsparefonden kan man opnå besparelser på helt op til 90% af ens nuværende energiforbrug.


Elektroniske HF-forkoblinger
Armaturer udstyret med elektroniske forkoblinger bruger ca. 20% mindre energi sammenlignet med konventionelle magnetiske forkoblinger.

Sammenlignet med konventionelle forkoblinger giver elektroniske forkoblinger - foruden den umiddelbare energibesparelse - en langt mere stabil og ensartet drift af lysrørene. Det betyder flere brændetimer, dvs. længere levetid og derved mindre vedligeholdelsesomkostninger.


Besparelsespotentiale
Udskiftning af konventionelle magnetiske forkoblinger til elektroniske HF forkoblinger kan spare 20% energi - vel at mærke uden at foretage sig noget som helst andet. Kombineret med dagslysstyring og persondetektering når besparelserne helt andre højder.


Daglysstyring
Det nødvendige lysniveau i et lokale beskrives i DS-700 og er forskelligt alt efter lokalets anvendelsesform. Fx kræver et undervisningslokale ikke samme lysniveau som et lokale, hvor der arbejdes med roterende maskiner.

Niveauerne i DS-700 er altså udgangspunktet for korrekt belysning. Det er dette niveau vi med dagslysstyring forsøger at holde konstant - på alle tider af døgnet.

Dagslysstyring anvendes til - automatisk - at tilpasse mængden af det kunstige lys således, at det kunstige lys og dagslys tilsammen leverer et lysniveau i overensstemmelse med DS-700 - hverken mere eller mindre.

Groft set er lysniveauer, højere end hvad DS-700 foreskriver, spild af energi. Lavere lysniveauer er direkte ulovligt!


Zoneopdelt dagslysstyring
I mange tilfælde kan dagslysstyringen - med fordel - opdeles i flere zoner. Et klasselokale har typisk kun vinduer på hele den ene vægflade, mens den anden side blot er en væg - uden mulighed for dagslysindfald. Mængden af dagslysindfald vil, helt naturligt, være større ved lokalets vinduesflade end ved lokalets vægflade.

I dagtimerne - hvor dagslysindfaldet er størst - behøver armaturerne tættest på vinduerne ofte kun at yde et lille tilskud, mens behovet for supplerende kunstigt lys er langt større i den anden side af lokalet. Her kan zoneopdelt dagslysstyring gøre besparelsen endnu større.


Dagslysfaktoren, DF
Præcis hvor langt ned det kunstige lys i de forskellige zoner kan reguleres, afgøres selvsagt af hvor meget dagslys der er i den pågældende zone. Forholdet mellem dagslyset udendørs og indendørs benævnes dagslysfaktoren (DF) og opgives i procent. Dagslysfaktoren (DF) defineres ifølge Lysteknisk Selskab som følger:

Dagslysfaktoren er belysningsstyrken fra dagslyset alene i belysningszonen i forhold til den diffuse belysning udendørs på et vandret frit plan.


Placering og indstilling af dagslyssensoren
Ved projektering og udførelse af dagslysstyring er der mange parametre at tage hensyn til. Nogle af de absolut vigtigste parametre er placering og indstilling af dagslyssensoren. I takt med at antallet af drifttimer stiger, falder lysudbyttet fra lysrørene. Det betyder i praksis, at der - som tiden går - må tilføres mere og mere energi for at opnå det nødvendige lysniveau. Derfor: placer altid dagslyssensoren i det lokale, hvor den regulerer, og så vidt muligt således, at den 'ser' 50% kunstigt lys og 50% dagslys.


Cut-out
Selvom det danske vejr af mange bliver betegnet som mørkt og trist, vil man til tider kunne opleve, at det kunstige lys i forbindelse med dagslysstyring er reguleret helt ned i længere perioder. Selvom energitilførelsen til helt neddæmpede armaturer er lav, vil den selvsagt blive endnu lavere, hvis armaturerne slukkes helt. Cut-out er et begreb, der beskriver, at dagslysstyringen afbryder belysningen helt, såfremt der ikke er behov for den.


Besparelsespotentiale
Ifølge Elsparefonden kan man - under optimale forhold - spare op til 70% energi ved at etablere zoneopdelt dagslysstyring med cut-out.


Persondetektering
Emnet persondetektering er i høj grad relevant for energibesparende lysstyring, men er samtidig et omfangsrigt og vidtfavnende kapitel for sig. Derfor er persondetektering oprettet som et selvstændigt punkt i projekteringsguiden, og beskrives således kun kortfattet her. For yderligere information omkring emnet - herunder placering og indstilling, løsningsforslag og installationseksempler - henvises til punktet 'Persondetektering' i menuen til venstre.

Persondetektering anvendes til - automatisk - at tænde og slukke belysningen i et lokale afhængig af, om der er personer i lokalet eller ej.

Økonomisk set opnås det bedste resultat ved, at folk selv manuelt skal tænde lyset, hvis der er behov for det, men at det automatisk slukkes, når den sidste person har forladt lokalet. Eksempler på dette er fx kontorer, klasseværelser og andre undervisningslokaler.

I nogle tilfælde kan det dog - typisk af hensyn til komforten - være fordelagtigt også at lade belysningen tænde automatisk, når en person træder ind i lokalet. Eksempler på dette kunne fx være sportshaller, gymnastiksale og andre fælleslokaler.


Besparelsespotentiale
Automatisk afbrydelse af belysningen kan - ved korrekt anvendelse - give besparelser på helt op til 30%.


Funktionsbeskrivelsen - Det du ønsker skal du få!?
En funktionsbeskrivelse er et effektivt redskab til at sikre, at den færdige installation bliver som man ønsker det. En tvetydig funktionsbeskrivelse skaber tit mere forvirring end gavn, og sætter spørgsmålstegn ved, hvad kunden egentlig vil have. Sørg derfor altid for, at funktionsbeskrivelsen er entydig, og nøjagtigt beskriver de funktioner, du ønsker. Et eksempel på en entydig og kortfattet funktionsbeskrivelse for et klasseværelse kunne se således ud:

Ved indtræden i lokalet aktiveres belysningen via trykkontakter. Én trykkontakt aktiverer grundbelysningen, mens en anden aktiverer tavlebelysningen.

Grundbelysningen aktiveres i dagslysstyring med cut-out. Grundbelysningen opdeles i 2 zoner - en for armaturrækken tættest ved vinduerne, og en for armaturrækken fjernest fra vinduerne.

Når lokalet forlades, kan belysningen afbrydes manuelt via trykkontakter, ellers afbrydes den automatisk via en PIR-sensor.


------------------------------------------------------------------------------

Kataloger & Brochurer:


>  Håndbog i persondetektering

>  Linsebibliotek


------------------------------------------------------------------------------

Løsningsforslag, installationeksempler og lign.:

Hold musen over et af forslagene for, at læse mere omkring hvilke funktioner forslaget tilbyder.


>  Undervisningslokale

>  Kontor

>  Gangareal


Du finder flere løsningsforslag i afsnittet 'Persondetektering'.

Vælg 'Persondetektering' i menuen til venstre eller klik her:


>  Persondetektering


-----------------------------------------------------------------------------

Relevante links:


> Elsparefonden

> Dansk Center for Lys

> SBi - Statens Byggeforskingsinstitut

> Erhvervs- og Byggestyrelsen


------------------------------------------------------------------------------


Besøg leverandørens hjemmeside:


> www.extronic.se