Kan du huske ILA-kassen?

04. November 2011

Er du klar over, at ILA kassen i dag hedder MI kassen?

MI-kasse

I forbindelse med industriens stigende krav til sikkerhed og montagevenlighed udviklede Hensel en ISO kasse, der kunne overholde kravene til

  • Montagevenlighed
  • Lang levetid
  • Hurtig og problemfri installation
  • Et komplet sortiment
  • Mulighed for senere udvidelse
  • Opfyldelse af internationale krav
  • Tidsbesparende installation

Hensel var de første på markedet, der udviklede fordelingskasser i plast, og er stadig den dag i dag førende inden for dette felt.

Den oprindelige MI kasse er kendetegnet ved at have blåt indlæg, hvilket også er den udgave, Vanpée & Westerberg markedsfører og er lagerførende med i Danmark.

På et tidspunkt ønskede ABB i Tyskland en specialkasse til deres tavler. Hensel tilbød dem MI kassen som et specialprodukt med orange indlæg i stedet for det normale blå. Denne kasse blev senere introduceret på det danske marked under navnet ILA kassen.

Da Hensel stoppede med at producere denne specialkasse til ABB, udgik det orange indlæg, og kassen fås i dag med blåt eller gråt indlæg.

Den grå MI kasse sælges som løsdele, og henvender sig især til storkunder og tavlebyggere. Den blå MI kasse sælges som komplet typegodkendt kasse med alt tilbehør op til 630A, som er den foretrukne blandt installatørerne. Alle reservedele passer naturligvis til begge kasser, og alle kasser kan sammenbygges på tværs af indlægsfarven.

MI kassen er specielt velegnet til hårde og udsatte miljøer som f.eks. havne, byggestrøm, landbrug, industrien og slagterier.

Den er udført i silikone- og halogenfri slagfast polykarbonat (IK8), i kapslingsklasse IP 65.  

  • Den er dobbeltisoleret/klasse II, støvtæt og tåler kraftige vandstråler.

  • Den er glødetrådstestet til 960oC og er varmeresistent i temperaturområdet -40oC til 120oC.

  • Alle låger er UV bestandige/blokkende og giver optimal beskyttelse af komponenterne.